Spørgsmål & svar

Enhver fotograf har sin egen stil, og for jer handler det om at finde den, der passer netop jer bedst. Der findes mange gode fotografer, og jeg ved fra tidligere kunder, at det ikke er en let beslutning at tage. Jeg får mange spørgsmål, så brænder I inde med noget, I ikke finder svar på her, må I endelig ikke tøve med at sende mig en besked eller give mit et kald.

Bryllup-Anne&Christian2018-WEB-144.jpg

Hvordan vil du beskrive din stil?

Som fotograf elsker jeg at fange det naturlige og ægte. Præcis det har fået mig til at falde for bryllupsfotografering. For mig handler det om at fange de intense og følelsesladede øjeblikke, der fylder dagen ud. Stemningen, følelserne og glæden er præcis, hvad jeg brænder for, og det jeg elsker at portrættere. At få naturlige billeder (frem for opstillede) er efter min mening mere personligt og giver de bedste minder fra dagen, når billederne findes frem år efter år. 

Det er ikke let at gennemskue, hvilken fotograf der matcher jer bedst. Og uanset hvilken fotograf der fanger jeres interesse, anbefaler jeg, at I holder et formøde med ham/hende, inden I booker. 

Visuelt vil jeg beskrive min efterbehandling med de samme værdier - naturlige og ægte. Jeg gør så vidt muligt brug af lyse, varme, romantiske og naturtro farver. 


Kan vi se billeder fra et helt bryllup?

Når I booker jeres fotograf, er det naturligvis vigtigt, at I ikke bare ser de bedste af de bedste billeder fra fotografens tidligere arbejde. I kan se alle de leverede billeder fra et bryllup ved at klikke på knappen her. Ønsker I at se mere af det, vil jeg med glæde vise mit arbejde ved et formøde.

IMG_bryllup-305.jpg

Bryllup-Anne&Christian2018-WEB-153.jpg

Hvor lang tid efter kan vi forvente at modtage billederne?

Jeg bestræber mig efter at sende billederne til jer hurtigt muligt efter brylluppet. Jeg ved I er spændte på at se billederne efterfølgende, og jeg er selv mindst lige så spændt på at levere resultatet. For ikke at love noget jeg ikke kan holde, hedder det maksimalt 4 uger, men der går typisk 2 uger.


Kan du forklare, hvad pakkerne præcist indeholder?

For at gøre det let har jeg sammensat 5 forskellige fotopakker. Pakkerne er lavet for at give et overblik over prisen, den tid jeg er tilstede, og antallet af billeder I vil få leveret.
I mine pakker har jeg tilføjet en liste med forslag til, hvad der kan fotograferes. Dog fortæller erfaring mig, at det kan være meget forskelligt fra par til par, hvad der er vigtigt for dem. For nogle er det oppyntningen og alle de små detaljer, mens det hos andre er legende børn, gæster og stemningen. For at have fokus rettet det rigtige sted, betyder det meget for mig at høre jeres ønsker, så jeg kan forberede mig bedst muligt.

Generelt for alle pakker gælder, at jeg leverer billederne efterbehandlet. Resultatet vil I få leveret på et USB-stik. Afhængig af hver pakke og hvor lang tid jeg er tilstede, vil I få leveret et bestemt antal billeder. Antallet af billeder, jeg leverer, er et passende antal til den tid, der dækkes. Jeg mener ikke altid, at mange billeder er en fordel, men ønsker I flere billeder, kan det enten aftales fra start eller arrangeres i op til tre måneder efter brylluppet har stået.

Bryllup-WEB-050518-27.jpg

_MG_8741.jpg

Hvordan leveres billederne?

I vil få leveret de digitale billeder på et USB-stik. Fra USB-stikket kan I dele billederne med venner og familie. Det er desuden en god, nem og sikker måde at gemme billederne væk på, hvis I skulle opleve problemer med jeres computer eller (7-9-13) indbrud.


Bryllup-Lone&John2018-WEB-45.jpg

Tilbydes der print?

Jeg tilbyder ikke printede billeder. Årsagen til dette er, at det vil være billigere for jer at få printet jeres billeder i god kvalitet ved en forhandler, der har dette som spidskompetence. Jeg ønsker mine kunder at få de bedste billeder fra den store dag i den bedste kvalitet. Så længe jeg ikke kan tilbyde dette til en pris, der konkurrerer markedet, anbefaler jeg mine kunder at få printet billederne efterfølgende hos en lokal eller online fotoforhandler.

Jeg leverer billederne i høj opløsning, så de er klar til at blive sendt til print.


IMG_bryllup-271.jpg

Hvor fotograferer du?

Jeg fotograferer bryllupper landet over. Jeg har tidligere fotograferet bryllupper fra Hovedstaden til Vestjylland. Til dagligt holder jeg til i Århus, hvor jeg bor, men heldigvis bookes jeg til at fotografere nye, spændende steder i hele Danmark.

Er drømmen et bryllup i udlandet, så må I endeligt ikke holde jer tilbage! Jeg er altid frisk på en oplevelse.


Hvordan booker vi dig som vores fotograf?

Kan I lide min stil og ønsker I, at jeg skal hjælpe jer med at forevige minderne, så send mig en besked eller giv mig et ring! Vi vil hurtigt få afklaret om dagen er ledig, hvorefter vi kan tage en snak om, hvordan jeg kan imødekomme jeres ønsker.

Har I interesse i at booke en dato hos mig, eller ønsker I blot at høre lidt mere, inden I tager beslutningen, så tilbyder jeg et 100% uforpligtende formøde, hvor I kan danne jer et indtryk. Ved formødet tager vi en snak om, hvordan jeres ønsker kan indfries, og hvordan jeg vil agere som fotograf på dagen. Jeg vil medbringe en sessionsaftale, I vil se og bruge, hvis I booker jeres dato. Har I desuden nogle specielle tanker eller bekymringer, I vil dele med mig, så tager vi en snak om det. Formålet med mødet er først og fremmest at afklare jer, så I ved, at I tager en beslutning, I bliver glade for i sidste ende. Desuden er det altid rart for både jer og mig at have mødt hinanden, inden I overdrager mig det store ansvar, det er at fange de gode minder fra jeres bryllupsdag.

Husk at være ude i god tid for at sikre, at jeres dag er ledig.

Bryllup-WEB-050518-42.jpg

Bryllup-WEB-050518-160.jpg

Hvad bruges sessionsaftalen til?

Sessionsaftalen har det simple formål at give ro i maven. Mange bryllupper bookes lang tid i forvejen, men uanset om I booker 14 dage eller 2 år i forvejen, vil det altid være relevant at have en skriftlig aftale med jeres fotograf.

Sessionsaftalen består primært af praktiske informationer, såsom datoen der bookes, tidsrummet jeg vil være tilstede, depositum, antal billeder I vil få leveret osv. Desuden er det jeres bekræftelse på, at arbejdet, I betaler for, bliver fuldført som lovet, såvel som det er min bekræftelse på, at betalingen finder sted.

Jeg anbefaler alle kommende brudepar at finde en fotograf med sessionsaftale - hvilket de fleste heldigvis har.


Hvad er din politik, hvis du bliver skadet eller syg?

Skulle den uheldige situation opstå, at jeg ikke kan fuldføre mit arbejde, findes to muligheder. Den første mulighed er, at jeg vil finde jer en passende erstatningsfotograf, der kan leve op til jeres forventninger. Jeg er i kontakt med en god håndfuld fotografer i området, og er sikker på jeg kan finde en, der passer jeres behov. Den anden mulighed er, at I vil få tilbagebetalt jeres betaling, så I selv kan lave alternative aftaler.

Heldigvis har jeg endnu ikke gjort brug af dette, men denne del er indgår blandt andet i sessionsaftalen.

_MG_4423.jpg

IMG_bryllup-316.jpg

Kan du forsikre, at du har en backup af billederne?

Det er selvfølgelig vigtigt at tage en backup. Og ikke mindst når der fotograferes et bryllup. Jeg forsikrer mig både ved at medbringe ekstra kameraudstyr på dagen, og når dagen er forbi, er det første jeg gør ligeledes at lave backups af billederne. Selve kameraet jeg fotograferer med indeholder to memory-kort, hvor der ligeledes er en backup, hvis det ene kort skulle gå i stykker.

Fotograferer jeg et heldagsbryllup vil I sandsynligvis opdage, at jeg finder en computer frem på et tidspunkt, hvor der er tid til det. Det vil ligeledes være for at lave en løbende backup.


Kan vi se sessionsaftalen?

Selvfølgelig! Send mig en besked, så sender jeg en standard sessionsaftale til jer. Aftalen er dog lavet til at kunne tilrettes, hvis I skulle have specielle ønsker. Det ses blandt andet på sidste side, som er tom og dedikeret til rettelser og tilføjelser.